Udgivet: 16-11-2018

 

Kirkebladet

 

Kirkebladet udkommer fire gange om året og følger kirkeåret,

der jo starter  første søndag i Advent, og dækker således:

1: december - januar - februar

2: marts - april - maj

3: juni - juli - august

4: september - oktober - november

 

Kirkebladet redigeres af sognepræst Maren Pitter Poulsen.

 

Kirkebladet omdeles til samtlige husstande i Køng og Svinø sogne.

 

Læs Kirkebladet:

Du kan læse/hente/printe Kirkebladet for december 2018 og januar-februar 2019 i PDF-format ved at klikke her .

 

 

Fra kirkebladet for december 2018 og januar - februar 2019

Hvad skal du søndag formiddag?

Nogle skal i Havecenter, eller i Jem og Fix. Andre skal til fodbold eller fødselsdag. Søndag formiddag er et godt tidspunkt. Her skal vi aldrig noget, så her er det nemt at lokke med alt muligt.

Jeg har bemærket, at mange bruger søndag formiddag til at tage på kirkegården. For at besøge et gravsted og lægge en blomst.

Ved årets slutning til Allehelgen og Jul tænker vi især på de døde. Allehelgen er viet til at mindes dem, der nu er "blandt helgenerne", altså hos Gud. I kirker landet over er der denne dag særlige gudstjenester med navneoplæsning og udbæring af lys på gravene. En dag, hvor vi kan få lov til at være i sorgen.

Når julen nærmer sig, er det også tydeligt hvis der mangler en. Den tomme plads bliver markant i dage, hvor det hele helst skal være "som det plejer". Hvem skal nu tænde lysene på juletræet eller for 117. gang få mandlen, når nu far, onkel eller morfar ikke længere er blandt os? Så bliver tabet pludselig meget konkret, noget vi kan se. Det betyder ikke, at sorgen bliver lettere at bære, måske snarere tværtimod. For sorg kan være svær at håndtere og den kan bringe os helt ud på kanten i vores sind. Hvad skal man dog gøre ved den? Mange tager på kirkegården for der at føle sig en lille smule tættere på den døde.

 

 

 

Så hvad skal du søndag formiddag? Hvis du alligevel skal på kirkegården, vil jeg gerne opfordre til, at du kommer en time tidligere eller bliver en time og tager gudstjenesten med? I gudstjenesten er der rum og sprog for det, vi ellers ikke kan finde ud af. I nadveren kommer tættere på de døde, end vi ellers kan. Vi knæler i den ene ende af buen omkring bordet, mens den anden halvdel strækker sig ind i himlen, hvor de døde knæler sammen med os.

                                                           MPP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


  

 

 

                                                          

 

 

Udgivet: 16-11-2018