Opdateret: 01-06-2012    

Svinø Mindelund

Desuden havde Svinø Kirkegård ikke kapacitet til så mange begravelser, hvorfor man i 1944 så sig nødsaget til at udvide kirkegården med den nuværende
Svinø Mindelund. Derfor blev de først begravede også siden opgravet, således at alle de allierede flyvere kunne samles i samme område – altså i det, der i dag er Mindelunden.
Amerikanerne ønskede dog deres døde hjemført, og i 1948 blev de 45 af de amerikanske soldater opgravet og ført til US Military Cemetry Neuville en Condroz ved Liege i Belgien. Herfra blev nogle af dem sendt hjem til USA, andre blev genbegravet der i Beligien og to blev af en eller anden grund genbegravet i Luxembourg.
I 1949 blev den sidste amerikanske flyver opgravet og genbegravet på Netherlands AMC, øst for Maastricht i Holland.


I 1999 blev en tidligere RAF-flyver, canadieren Donald Smith, stedt til hvile i Svinø Mindelund. Han var den eneste overlevne efter et flystyrt i 1943.Hans urne blev placeret nogle meter bag rækken med hans kammeraters grave.

Øst for Mindelunden findes en stor bar græsplæne. Her blev begravet 17 tyske flygtninge umiddelbart efter krigen. Også de er senere (i 1965) opgravet og genbegravet i Tyskland.

D. 5. maj 1950 kunne man indvie Mindelunden som en ren britisk begravelsesplads med ”headstones” og ”Cross of Sacrifice” og under tilsyn af Common Wealth War Graves Commission, der stadig fører tilsyn med stedet.
Ca. 40 pårørende til de allierede flyvere deltog i indvielsen, og siden da har mange andre pårørende til disse allierede flyvere deltaget i vores 4. maj arrangement, som finder sted hvert eneste år.
Det er foreningen ”Folk og Forsvar”, der står for arrangementet, der omfatter både deltagelse fra Flyvevåbnet og fra flere af de allierede landes ambassader.
Gravene bliver pyntet med lys og blomster.
Der begyndes med en gudstjeneste. Herefter følger flyvevåbnets overflyvning som hilsen og honnør. Så følger taler, kransenedlæggelser og musikindslag.
Arrangementet, der er et af Danmarks største 4. maj-arrangementer, slutter med, at garderhusarer blæser ”Reveille” – ikke retræte – som symbol på opstandelsen.
Så spredes de mange hundrede mennesker atter for sikkert at vende tilbage til næste års 4. maj.
Men nede ved monumentet – Cross of Sacrifice – ligger mange smukke kranse og blomster, og ved alle de britiske gravsten blafrer lysene i natten og minder på mere end én måde om, at ”Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det”


Mette Magnusson, sognepræst og provst, 2011

 

 

i Læs mere om disse flyvere. Ekstern link til oplysninger på airmen.dk om hver enkelt af de faldne allierede flyvere begravet på Svinø.

 

I Danmark blev der begravet lidt mere end 1100 allierede flyvere under 2. Verdenskrig - de fleste på én af de 5 centralkirkegårde, som blev oprettet fra tysk side, hvoraf Svinø er den ene. De andre centralkirkegårde findes i Åbenrå, Esbjerg, Lemvig og Frederikshavn.
Svinø Kirkegård blev i 1942 af den tyske kommandant på Flyvestation Avnø foreslået som begravelsesplads for nedskudte allierede flyvere, fundet syd for hovedvej A1 på Sjælland samt på Lolland, Falster og Møn.
Og sådan blev det.
I tidsrummet fra d. 13. maj 1942 og til d.23. juni 1946 blev der begravet i alt 108 allierede flyvere her – 62 britiske og 46 amerikanske.
Indtil maj 1942, blev de nedskudte flyvere begravet på den kirkegård, der lå nærmest på stedet, hvor de var blevet fundet. Men da man kunne se, at antallet ville blive temmelig stort, valgte man herefter at inddele landet i centralkirkegårde.
De første begravelser efter maj 1942 blev forestået af en tysk militærpræst, der kom rejsende fra København., men da der allerede i slutningen af 1942 var blevet begravet 10 allierede flyvere her, valgte man omkring påsketid i 1943 at overlade begravelserne til den daværende lokale sognepræst Johannes Lindeløv, der fuldt lovligt og officielt forestod dem i det næste års tid.
Fra Påsken 1944 blev det imidlertid forbudt for Sognepræsten at medvirke ved begravelserne, og den tyske besættelsesmagt forestod herefter selv begravelserne uden gejstlig medvirken.
Trods trusler fra tysk side, udviklede der sig dog den praksis, at præst og menighed efter gudstjenesten om søndagen gik ud til de nye grave, hvor præsten foretog jordpåkastelsen, lyste velsignelsen og bad fadervor, således at alle fik en kristen begravelse.
Fra september 1944 blev de døde ikke længere ført til kirkegården, men blev gravet ned, hvor de nu engang blev fundet. Derfor blev der i tiden umiddelbart efter krigens slutning begravet 4 flyvere, der var blevet fundet og opgravet andre steder.
I efterkrigsårene blev flere af flyverne også opgravet for at blive identificeret. Det lykkedes ikke altid, og vi har således stadig 8 ikke identificerede flyvere liggende begravet her.

 

 

 

 

 

 

 

Opdateret: 01-06-2012