Udgivet: 19-05-2007

På opdagelse i Køng kirke

v. Eli Hjorth Hansen, 1986

   

   De ældste dele af kirken, - koret og hovedskibet - er bygget omkring slutningen af 1200-årene i senromansk stil, medens tårnet er lidt yngre, hvad man tydeligt kan se, når man går op i tårnet; de gotiske spidsbuer i væggene er meget smukke.

Oprindelig havde tårnet takkede gavle, men da Niels Ryberg, Øbjerggård, hvorunder kirken hørte, omkring år 1790 byggede de to side-skibe til, blev også de gamle gavle i tårnet fjernet og erstattet af den nuværende kobberklædte overbygning.

   I våbenhuset blev ved restaureringen i 1972 ophængt den ene af de to lysekroner, Niels Ryberg skænkede kirken; den anden er ophængt lidt højere oppe i tårnet. Disse to lysekroner har tidligere hængt inde i kirken.

   I 1972 blev figurerne af de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes anbragt i våbenhuset. Disse fire figurer er flyttet nogle gange. Måske kan nogle af vore ældre medborgere huske, at figurerne stod på en gesims oppe på altertavlen, derefter på nogle sokler i koret, inden de fik deres nuværende plads. Nu kan menigheden på nært hold betragte disse fine gamle træskærerarbejder, som har været i kirken i århundreder.

   Når man kommer ind i Køng kirke er altertavlen vel noget af det man først lægger mærke til. Den store søjleopbygning er fra 1792. I 1869 blev der i midtfeltet indsat en kopi af Wuchters’ nadverbillede fra Sorø kirke; denne kopi er udført af J. Chr. Lauritsen, Sorø, og skænket af hofjægermester C. V. Buchwald, Øbjerggård. De to høje figurer ved alteret forestiller Moses og Johannes Døberen. På alterbordet fra 1620 står to meget smukke gotiske alterstager.

   Går man ind bag ved alteret, vil man se fire gemmenicher i muren. Herfra er de tre lige så gamle som kirken. De er sikkert blevet brugt til opbevaring af de hellige kar. Bag alteret er også en helt tilmuret dør, som formentlig har ført ind i et nu nedrevet sakristi.

   Fra den katolske tid er ikke meget bevaret i kirken, men én ting har vi dog: det store korbuekrucifiks fra 1450, korstræet endda endnu ældre. Desværre er den øverste korsarm afsavet, måske for at give plads til den baldakinagtige himmel, svarende til prædikestolens lyd-himmel.

   Prædikestolen er fra ca. 1790, altså også fra Niels Rybergs tid. Den var oprindelig hvidmalet med forgyldninger.

Under krucifikset står den ret store døbefont fra det 13. århundrede, fremstillet af granit, med udhugne bægerblade på ydersiden. Fontaflukket er ligesom degnestolen på modsat side fra ca. 1790.

   Når man står i koret, kan man se de to epitafier, som findes i Køng kirke, ophængt på nord- og sydvæggen.

   Skikken med epitafier stammer fra den tidlige middelalder, men dengang var disse hugget i sten og blev brugt som gravminder, som regel forestillende afdødes våben og ophængt over graven eller opsat for enden af kisten, hvor denne var indmuret i en væg. Denne form for begravelse kan man stadig se syd for alperne.

    I de protestantiske kirker begyndte man at bruge epitafier til udsmykning, efter man havde fjernet de katolske altre. Her i landet er denne skik ophørt i det 18. århundrede, men i England bruges den stadig.

   Omkring år 1600 begyndte man at fremstille epitafier forestillende personer, malet på lærred, men stadig som gravminder, det vil sige, at nogle mennesker selv ønskede at bestemme deres gravminde.

   Det ene epitafium i Køng kirke forestiller et ægtepar fra Aunø, Jens Jespersøn og hustru Ellen Nielsdatter, som i 1673 har ladet dette bekoste og opsætte. Det andet forestiller to præster, en ældre kvinde samt nogle børn. Dette er malet i 1673 formentlig af Hans Lauridsen, Næstved.

   Hvorvidt disse personer er begravet i Køng kirke, har jeg desværre ikke kunne opspore, idet vore kirkebøger, der er helt uerstattelige, brændte sammen med præstegården i 1859.

   Da Køng kirke er ca. 700 år, kunne man forvente, at der fra katolsk tid skulle være en del kalkmalerier, men herom ved vi intet.

Det er konstateret, at Peder Maler fra Næstved i 1665 smykkede muren omkring prædikestolen, altertavlen og korhvælvingerne med englehoveder – han udførte arbejdet på to dage og fik 2 Dlr., 2 Mk. for det. Desværre er der heller ingen synlige minder om dette arbejde.

   I nordre korsarm findes tre gravsten; den første fra 1630 til minde om Lauritz Hansen, der var sognepræst i 9 år i Kjønge sogn og som med sin hustru Karen Pedersdatter fik to sønner – Hans og Peder Lauritzsøn og en datter – sidstnævnte døde i 17. april 1589. De to sønner lod i 1630 til deres fars ære hans begravelsessted pryde med denne Ölandske kalksten med skriftsteder foroven og forneden.

Den anden, ligeledes Ölandsk kalksten, er sat op som minde over Hans Caspersøn, sognepræst i Køng fra 16. marts 1634 til 1656 og hans hustru Beate Jacobsdatter – død 25. januar 1643.

   Den tredje, en grå kalksten fra ca. 1600, er næsten udslidt og i stykker.

   I skibets gulv mod vest er anbragt endnu en blågrå kalksten over velagt mand død 1642, med næsten ulæselig randskrift.

   At disse præster har haft deres gerning i Køng kirke fremgår af præstetavlen ophængt i den søndre korsarm. På tavlen er opført samtlige præster siden reformationen i 1536.

   Om stoleværket ved vi, at noget stammer fra 1792, men en del er endnu ældre. I 1667 lavede Laurits Snedker (formentlig fra Roskilde) 35 nye stolestader til kirken.

   Pulpituret omkring orglet er fra 1792, men panelet under dette er fra ca. 1660. Det nuværende orgel blev grundigt restaureret i 1972.

   Prøv at lægge mærke til den lille stjerne øverst over orglet, som organisten sætter i gang ved højtidelige lejligheder, f.eks. bryllupper. Dette lille klokkespil kaldes en Cymbalstjerne, det stammer fra middelalderen og er en stor sjældenhed. Hvorledes dette cymbalum er kommet til vor kirke vides desværre ikke, men orgelbyggeren fandt det ved restaureringen i 1972 og fik det påmonteret orglet.

   Går man ud på kirkegården, kan man se at muren omkring denne er fra forskellige tidsaldre, en del af vest og sydmuren er fra ca. år 1500, medens hele østmuren er fra nyere tid, da kirkegården blev udvidet. Her i østmuren er indsat mindetavler for Christian Voelker og hans datter Ernestine Frederikke Voelker.

   Christian Voelker var forvalter hos Niels Ryberg og var eksperten bag spinderierne, derfor har man valgt at opsætte mindepladerne midt på kirkegården nordøst for kirken, hvor man ved gravning har fundet rester af fundamenter.

   Så sent som i 1913 blev der ved pløjning fundet rester af en mur ca. 75m i omkreds. Denne menes at være muren om den helt gamle Køng kirke.

   For få år siden blev der anlagt en meget smuk fællesgrav, hvor man kan få en urne nedsat et ukendt sted i plænen.