Udgivet: 17-10-2017

 

Sydsjælland & Møns Sorggrupper - til dig som har mistet...

 

 

Hvad er en sorggruppe?

En sorggruppe er selvhjælp, ikke terapi. Det er en gruppe, hvor man sammen hjælper hinanden til at sætte ord på sorgen, savnet, smerten og finde en ny vej frem. Det er ikke en erstatning for at gå til psykolog eller psykiater. Den kristne tro er grundlaget for arbejdet, men der forkyndes ikke.

 

Hvad sker der i en sorggruppe?

Man mødes med andre, som også er i sorg og derfor sørger.

Medlemmerne taler om og gennemarbejder deres sorg ved samtale. Alle bidrager med deres sorg - fælles sorg kan føre til fælles trøst...

 

Tavshedspligt...

Enhver der melder sig til at deltage i en sorggruppe er underlagt tavshedspligt. Enhver deltager skal trygt kunne fortælle sin historie og om sit tab, uden at det kommer videre.

 

Om sorg...

At miste er at miste noget af sig selv. Intet kan erstatte det tabte og den elskede. Sorgen rummer også smerten og fortvivlelsen og det langsomt at skulle finde sin vej tilbage til livet. Men sorgen skal også have plads. For det tager tid - lang tid at komme igennem. Et godt netværk af familie og venner er derfor nødvendigt. Men nogle gange er det ikke nok.

 

Derfor har vi sorggrupper i Stege-Vordingborg provsti, som dækker hele Vordingborg kommune. Her kan man få lov til at fortælle og tale om sin sorg og smerte og forladthed uden at tænke, “at folk nok ikke gider høre på det”.

I sorggruppen er det helt legalt og naturligt at tale om sorgen og tabet.

 

Hvem står bag Sydsjællands Sorggrupper?

Det gør alle folkekirkerne på Sydsjælland samt Møn, Stege-Vordingborg provsti, som dækker hele Vordingborg kommune.  Deltagelse er gratis.

 

Hvem leder sorggrupperne?

Sorggrupperne er på skift ledet af forskellige sognepræster, som har særlig erfaring med sjælesorgsarbejde og vant til at arbejde med mennesker, som er i sorg.

 

Hvordan kommer jeg med?

Du kontakter en af nedenstående sorggruppeledere, som derefter tager en snak med dig. Det er vigtigt, at sorggruppens medlemmer er folk i sorg og ikke mennesker, som behøver anden hjælp.

 

Lisbeth Sinnet Froholdt, telefon 40 35 17 51 - E-mail: lsf@km.dk (Sydsjælland)

 

Søren Schiøler Linck, telefon 40 35 17 39 - E-mail: ssl@km.dk (Sydsjælland)

 

Pia Abery Jacobsen, telefon 55 81 20 83 - E-mail: piaj@km.dk (Møn)